Så er efterårsprogrammet klar!

Så er det igen tid til at Favrskov Biblioteker & Kulturhuse disker op med et nyt efterårsprogram, og det er en ren buffet af dejlige oplevelser for både de ældste og de yngste. Man kan bl.a. glæde sig til koncerter, foredrag, børneteater, fællessang, kunstudstillinger og krea-aktiviteter. Der er noget for enhver smag. 

I det her efterår fortsætter Favrskov Biblioteker & Kulturhuse deres fokus på fællesskabende aktiviteter. Man kan igen se frem til fællesspisning forud for udvalgte koncerter og foredrag, samtalesaloner, Fællesskaber på Fad og meget andet. Ambitionen er at kulturhusene og bibliotekerne skal være lokale samlingspunkter, der både er hyggelige, hjemlige og inspirerende rum for fællesskab. 

Det for de voksne

Her i Sløjfen kan de voksne bl.a. glæde sig til foredrag med tidligere spionchef Lars Findsen, blueskoncert med Bobo Moreno og besøg fra hele Danmarks rockmama Sanne Salomonsen. I samarbejde med Skafferiet og en række lokale aktører afholder vi både Høstfest og Julemarked og søreme om vi ikke også har en 100-års fødselsdag på programmet. Til oktober er det nemlig 100 år siden at Hadsten Bibliotek åbnede og det skal selvfølgelig fejres. 

Det for de mindste

Der er selvfølgelig også noget for de mindste i familien med koncert med De Onde, der spiller ond børnemusik, eventyrlige efterårsaktiviteter, et eksplosivt fysikshow, halloween uhygge, krea-workshops og juleteater.

Kontakt Sløjfen

Fra Sløjfen

Tilmeld dig Hadsten Kulturhus Sløjfens nyhedsbrev

Oplev mere med Sløjfen!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag nyheder om kommende udstillinger, koncerter og foredrag i Sløjfen.