Praktik og teknik

Parkering

Skal du til møde eller arrangement i Sløjfen, kan du parkere på den runde parkeringsplads til højre for huset eller på parkeringspladser langs Skanderborgvej. 

Mødelokalerne på 1. sal er alle udstyret med whiteboard og flip-over, og der er mulighed for at tilslutte sin PC til opsatte skærme. 

Der er trådløst netværk i hele huset. Søg efter netværket “Favrhot” og få tilsendt en kode pr. SMS.

I depotrummet overfor Lilleåsalen er der 240 stole, 300 tynde stolehynder og 150 tykke siddepuder, 30 borde (140 x 80 cm), en talerstol samt kost og fejebakke.

Lokale 5 og 6 benyttes primært af Favrskov Musikskole, men lokalerne kan bookes til mindre møder, ex. ansættelsessamtaler, coaching el. lign. På gangen ved lokale 5 og 6 er der to toiletter.

Sløjfen har 20 letvægtsscenemoduler á 100 X 200 cm med to benhøjder (60/100 cm). Der er et trappemodul til begge scenehøjder.

I Lilleåsalen er der et fast højttaleranlæg. Hertil hører to trådløse håndholdte mikrofoner og  to headset. Det er muligt at låne mikrofonstativer. Der kan afspilles musik via anlægget ved enten at streame via bluetooth eller via en trådløs sender, der sættes i mini-jack stik. Derudover er der monteret en bro med professionelt lys – brug af dette skal aftales med Sløjfen forud for dit arrangement og kan medføre ekstraudgifter i form af løn til lystekniker. I broen er der monteret et lærred og en projektor som du kan tilslutte din pc.

Der er strømudtag i hver ende af Lilleåsalen med CEE-stik på 6X16 amp. 2×32 amp. Derudover ét 1×63 amp.

I Lilleåsalen findes et fastmonteret lærred på væggen mod øst, og der er tilkoblet en kraftig projektor. I Lilleåsalen findes desuden et flygel, som også kan lånes efter aftale.

I Café Sløjfen kan der opstilles et mindre lydanlæg med en fast mikrofon og mikrofonstativ. Det er også muligt at booke en stor mobil skærm med tilslutning til egen PC. Husk at oplyse, om dette ønskes i forbindelse med din lokalebooking.

I Café Sløjfen forefindes et klaver, som kan lånes efter aftale.

OBS! Vær opmærksom på, at der kun er personale i huset i Hadsten Biblioteks betjente åbningstid, men der er mulighed for at aftale møde inden dit arrangement, hvis du har spørgsmål til teknikken. Udenfor den betjente åbningstid kan vi ikke levere teknisk bistand.

Kontakt Sløjfen

Fra Sløjfen