
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Foredrag med Christian Liebergreen
25/05/2019 - 15:00 - 17:00
Jordomrejsende med budskaber om livet og samarbejde
Christian Liebergreen er uddannet navigatør, og har rejst tværs over Canada alene som 17-årig, cyklet New Zealand rundt og tilbragt 26 måneder i Nordøstgrønland med Sirius-patruljen.
Christian er en eventyrer, der ikke ser nogen hindringer, hvad enten det er i naturen, eller om det er at få et sammenhold til at fungere. For så længe man er positivt indstillet, skal man nok finde en løsning.
I juni 2012 gik hans drøm i opfyldelse, da han helt alene tog på en 260 dages lang jordomsejling uden stop undervejs, som han også fortæller om.
Foredraget er arrangeret af Hadsten Spejderne. Arrangementet er en del af ELRO-Dage 2019 og er støttet af ELRO Fonden.