Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Hjernedage: Craft-psykologi

10 september - 19:00 - 21:00

75 Kr.
Deltag i et kursus om håndarbejdets gavnlige virkning på trivsel og helbred.

En ny gren af psykologien har set dagens lys!

Mange mennesker ved, at de får det godt af at arbejde med deres passion/hobby. De bliver afstressede og kommer i godt humør – samtidig med at de får et fysisk produkt. Vi glemmer alt andet for et stykke tid, når vi helliger os arbejdet med håndarbejde.

Men hvorfor er det sådan? Hvad er psykologien i den oplevelse og hvordan kan du lære at udnytte den bedre til mere fokuseret at modvirke stress? (eller bare blive ved med at have det godt)

Workshoppen giver:

Videnskabelige begrundelser som forklarer Craft-psykologi samt, hvorfor håndværk og håndarbejde virker sundhedsfremmende.

Begyndende praktisk erfaring med at bruge håndarbejde til at træne mindfult håndarbejde (eksempelvis mindful hækling).

Kurset indeholder:

  • Hvorfor laver vi håndarbejde?
  • Craft-psykologi
  • Det meningsfulde liv – vigtigheden af at have en passion
  • Teorierne som beskriver håndarbejdes gavnlige virkning på stress og depression
  • Guidning i at anvende håndarbejde som mindful praksis.

Vi kommer naturligvis til at sidde og lave håndarbejde for at opleve de forskellige tilstande – så hav dit strikketøj, hækletøj, broderi eller andet håndværk du kan transportere! Det er vigtigt det ikke er et indviklet håndarbejde men tværtimod noget du let kan sidde og lave uden at skulle tælle eller læse en opskrift.

Om oplægsholderen:

Anne Kirketerp, Kunsthåndværker, Håndarbejdslærer, Psykolog, og Ph.d.

Ophavskvinde til området ”Craft psykologi”. Er i dag fri forsker, forfatter, foredragsholder og underviser på en lang række uddannelser herunder ekstern lektor på Aarhus Universitet. Har tidligere været forskningsleder på VIA UC og udviklingsleder på Center For Innovation og Entreprenørskab på Aarhus Universitet. Anne har de seneste 20 år arbejdet med håndarbejde og psykologi og netop lanceret en ny certificeret uddannelse i Craft-psykologi.

Se mere på: www. Craftpsychology.com og  www.annekirketerp.dk

Detaljer

Dato:
10 september
Tidspunkt:
19:00 - 21:00
Pris:
75 Kr.
Begivenhed Kategori:

Arrangør

Hadsten Bibliotek
Telefon:
89 64 15 80
Hjemmeside:
www.favrskovbib.dk

Sted

Lilleåsalen
Evald Tangs Allé 45
Hadsten, 8370
+ Google Map