Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

Camilla Lindemann: Kan bedstemor gå i cowboystøvler?

2 november - 19:00 - 21:30

Et foredrag om livsvalg og om at blive ældre i en ungdomsfikseret tid.

Camilla Lindemann er 68 år, journalist og forfatter. Hun var i 30 år chefredaktør for diverse magasiner og ugeblade (hos Aller.) Hun har siden skrevet tre bøger.

”HELDIGVIS begik jeg ikke de samme fejl som min mor, jeg gjorde nogle andre”, (sammen med sin datter). Bogen handler om generationsproblemer (og glæder).

I maj 2016 udkom romanen ”Vovestykker”.  Den har to 60-årige kvinder som hovedkarakterer. En roman om alder, karriere, kærlighed, vemod og lidenskab.

Den 4. april i år udkom bogen: 60 MED MERE – livskvalitet har ingen alder. Her har Camilla samlet sine egne erfaringer med at blive ældre, og har  interviewet 20 mennesker, kendte og ukendte, eksperter og andre livskloge folk, om alt fra:

Må bedstemor gå i cowboystøvler? Interesserer hun sig for sex? Kan man skifte karriere, når man er 65? Hvordan tackler man overgangen fra et travlt arbejdsliv til en tilværelse uden daglige forpligtelser? Er det i orden ikke at passe børnebørn, fordi man skal spille golf?  Er det forsvarligt at blive far som 60-årig, og hvordan kommer man videre efter tabet af en ægtefælle? Kan man tillade sig at have rynker, når botox er en mulighed? Tør jeg melde mig som besøgsven?

Et af Camillas mottoer er: Hellere være i gang end være helt færdig.

Hun tager udgangspunkt i de nævnte cowboystøvler, og derfra bevæger vi os igennem ældrelivet, der er helt forskelligt fra det ældreliv vore forældre levede. Hun vil fortælle om at tage afsked med fastansættelse på arbejdsmarkedet, om arbejdet med de to bøger og de erfaringer, hun har gjort undervejs. Og ikke mindst om mødet med de medvirkende, der har vidt forskellige tilgange til at blive ældre. Udover eftertanke bliver der plads til en god latter undervejs, ligesom der også vil falde nogle konkrete råd af.

Boghandleren stiller op og der vil være mulighed for at købe en eller flere af Camillas bøger.

Pris for foredraget inkl. sandwich og vin/øl/vand er 125 kr.

Billetter kan købes her https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=c67005dc13

Eller på bibliotekerne i Hadsten, Hammel, Hinnerup og Ulstrup.

Detaljer

Dato:
2 november
Tidspunkt:
19:00 - 21:30
Begivenhed Kategori: